Mit navn er Cecilie Horsman Stærke, jeg er uddannet fysioterapeut i 2015 og siden da har jeg specialiseret mig i kvinder. Jeg har efteruddannet mig til UroGynObs fysioterapeut, i daglig tale GynObs, hvilket betyder, at jeg har kompetencer til at undersøge og behandle urologiske, gynækologiske og obstetriske problemstillinger.
Jeg brænder for at gøre en forskel for kvinder, lære fra mig ifht. kvindekroppen, bryde tabuer og give kvinder større indsigt i deres egen krop, dér i livet hvor de nu engang har behov for det.
Privat er jeg gift med Kristian og sammen har vi to drenge, August fra ’19 og Vilbert fra ’22.
Vi bor på et lille landsted, ”Elmegaard”, med hund og kat. Det er også her, at mit behandlerlokale, til en start, er at finde.
CVR: 37880663
Ophavsret ©